Her er så lidt feriebilleder fra dette års sveriges-tur til
Härjedalen/Rogens Naturreservat. Turen var igen en vandretur.

På billedet "Landskab" kan du se udsigten over en del af en
Krattelsjön. Det var - igen - ved denne sø jeg tilbragte det meste af tiden
og fiskede. Det er lidt ærgerligt at du ikke rigtigt kan se fjeldet længst
i baggrunden (midten af billedet og lidt til venstre). Her ville du kunne
se at der lå sne på fjeldet.
 



Da jeg altid er imponeret over det dejligt klare vand i søer og vandløb i
Härjedalen tog jeg i år et billede for at kunne vise hvor klart vandet
faktisk er. Dette billede hedder "Klart vand" og stammer fra
Krattelsjön. Sigtbarheden i vandet vil jeg skønne til ca. 8 meter (hvis
ikke mere).
 



Jeg var i år så heldig at komme tæt på et rensdyr og få taget et billede af
kræet. Rensdyret kan ses på billedet "Rensdyr".....men det havde du nu
nok kunnet gætte i forvejen :o) På billedet ser det ud som om rensdyret
står længere væk end det faktisk var. Afstandet hen til rensdyret var i
virkeligheden nok ikke mere end 10-15 meter.
 



Når vejret var i sit gode hjørne om aftenen, var det helt fantastisk med de
lange lyse nætter. Billedet "Aften" viser en aften ca. mellem kl. 22 -
23. Der er et imponerende farvespil fra aftensolen under skyerne der går
fra orange/gul i horisonten til flotte lilla/violette farver under skyerne,
som til sidst slutter i blållige toner. For neden til højre i billedet
"Aften" kan du i øvrigt lige se ringene fra en fisk der var oppe og
snuppe et insekt i overfladen.
 



Nuvel, jeg fik selvsagt også fiske lidt i år, og jeg må nok sige at det var
en lidt atypisk fisketur idet jeg faktisk kun fangede en lille fisk. Alle
fisk blev i øvrigt taget på flue (nymphe og vådflue af egen kreation) og
var en Stalling på 23 cm, en Aborre på 34 cm., to Stallinger på 46 cm., en
Stalling på 48 cm. og en Stalling på 56 cm. Billederne "Stalling 56cm.jpg"
og "Stalling 48cm.jpg" viser turens to største fangster, der som titlerne
antyder, begge var Stallinger på hhv. 56 og 48 cm. Desværre er billedet af
den store Stalling ikke blevet helt så godt som man kunne ønske sig. Som du
kan se på billedet skinnede solen da billedet blev taget og det gav
desværre noget "genskin" fra fisken, så de mørke farver på fisken og dens
omrids ikke træder så tydeligt frem. På billedet af Stallingen på 48 cm.
var der lidt overskyet og som du kan se er billedet faktisk mere klart og
yder fisken større retfærdighed, bl.a. er fiskens mørke farver mere
tydelige.
 

  

Tilbage er så bare at glæde sig til næste års tur til Härje-dalen......og
jeg er allerede begyndt at se frem til den. Til næste år vil jeg prøve om
jeg ikke kan komme afsted i 14 dage istedet for blot en uge som i år, og så
evt. gøre turen til en kanotur.


Med venlig hilsen
Jarl Karup Jensen